Generation Ø

Generation Ø er en følelse af at høre til i et fællesskab, der gør noget aktivt for at skabe bedre betingelser for klima, natur, grundvand, dyr og mennesker.

Generation Ø-fællesskabet er alle os, der drager omsorg for kloden og tænker over at det, vi gør i dag, har betydning for dem, som følger efter os.

På denne side kan du læse mere om nogle af dem, som vi beundrer for deres engagement og initiativ - stemmerne fra Generation Ø.

Du kan også læse mere i vores magasin, Økologisk, der i dette nummer indeholder flere interviews med stemmerne fra Generation Ø.

Anne Hjernøe

Tv-vært og kogebogsforfatter

Foto: Winnie Methmann

Øko-varer spiller en kæmpevigtig rolle hjemme hos os, hvor vi satser på 90-95 procents økologi. Jeg vil gerne vide, hvad vi får ind i vores kroppe, og vi skal fremtidssikre vores jord. Mange forbrugere tænker nok ikke over, hvor mange forskellige pesticidrester, der er i vindruer – og endnu mindre, når det kommer til rødvin. Dog halter vi ærlig talt lidt bagud derhjemme, hvad rødvin angår, måske fordi øko-udvalget er ret lille. Men som bevidst forbruger er den kloge løsning at vælge øko-varerne. Det giver grobund for en større produktion – og et større udvalg.

Ø-mærket er et pejlemærke hver eneste gang, jeg køber ind. Jeg har fuld tillid til, at krav og regler er overholdt, men jeg savner flere kødudskæringer med Ø-mærket. Ok, ja, øko-kød er dyrere. Men ved kød tænker jeg: Hellere lidt, men godt. På den måde bliver Ø-mærket en slags adelsmærke: Yes, vi betaler mere for dyrevelfærd, mens landmanden kan få en ordentlig løn for sit arbejde. Når jeg står i Paris, koster en kylling altså ofte nær 150 kroner. Måske har vi vænnet os til at betale for lidt for vores kød?

Jeg har lyst til at råbe med en megafon, at vi har et ansvar – men man skal ikke trætte folk. Sammen med mit forlag har jeg besluttet, at vi ikke skriver, at hver eneste vare skal være økologisk – bortset fra, at en citrusfrugt skal være usprøjtet. Men hvorfor bruge penge på at befolke Mars frem for at reparere vores jord og klima? At mennesker satser milliarder på at kolonisere Mars er bare så fjernt for mig. Vi har altså et Paradis her på Jorden, vi hellere skal passe på.

Mit bedste råd til en økologisk livsstil er at følge de danske sæsonafgrøder. Det er sindssygt vigtigt for vores sundhed at spise varieret. Det gør vi ved at følge sæsonerne. Her om vinteren er det oplagt med en grønkålssalat med appelsiner og granatæbler. Altså et miks af mest dansk og et strejf af det eksotiske.

Ann-Christine Hellerup Brandt

Madblogger bag valdemarsro.dk samt kogebogsforfatter

Ø-mærket er nemt at forholde sig til. Bag mærket er der en respekt for miljøet og dyrene. Der er ikke brugt sprøjtegifte, og dyrene får mulighed for at være mere ude og have en bedre dyrevelfærd. For mig er kvalitet i en råvare knyttet til bedre dyrevelfærd og fraværet af pesticidrester. Og jeg oplever ofte, at de økologiske varer giver et bedre resultat i det færdige måltid.

Mit slogan er "lidt, men godt", når det kommer til kødprodukter – og vi har 2-4 vegetaraftener om ugen hjemme hos min familie. Det er også et plus, at det er let at forholde sig til ingredienslisten, fordi der er færre e-numre i økologiske varer. Jeg kan godt lide varer, som min oldemor vil kunne forstå indholdet i – at de er så rene som muligt.

Signe Wenneberg

Foredragsholder, digital journalist og ginproducent – tjek botaniskgin.dk

Jeg elsker fællesskabet omkring Ø-mærket – at så mange mennesker er gået sammen om at skabe et så stærkt og så troværdigt mærke. Jeg elsker de værdier, der er bag mærket. Og så ser jeg mærket som omdrejningspunkt i en rejse mod at blive et økologisk foregangsland for hele verden – altså at mere og mere af Danmark bliver økologisk.

Jeg har fulgt Ø-mærket i alle årene. Jeg er vokset op på landet, hvor mine forældre havde en kæmpe køkkenhave drevet efter øko-principperne, og senere blev jeg formand for Svane- og Blomsten-mærket og har bygget et hus i FSC-træ. Så jeg har altid været optaget af at hjælpe forbrugerne med at se, hvad der er skidt og kanel. På fødevareområdet er Ø-mærket en rigtig god guideline, som jeg er all in på.

Til første batch af min gin brugte vi hyldeblomst samlet vildt i naturen. Men det viste sig, at jeg derfor ikke kunne få Ø-mærket. Det kunne være dejligt, hvis vilde produkter kunne godkendes. Men omvendt ville det være svært at kontrollere, og det er supervigtigt, at folk kan vide sig sikre på vores fortælling: At det er rene og gode produkter, der er underlagt en kæmpe kontrol. Efter det første batch brugte jeg certificeret hyldeblomst, og Ø-mærket pryder naturligvis flaskerne i dag.

Jeg har svært ved at adskille klima-omtanke og økologi, og jeg synes, at det er mærkeligt, at for eksempel økologiske æbler fra Argentina kan få det røde Ø. Jeg vil gerne åbne for en diskussion om at tage klimakrav ind i Ø-mærket. Friskvarer fløjet ind fra en anden verdensdel burde ikke kunne få et dansk miljømærke. Ø-mærket skulle gerne være en rettesnor for det bæredygtige forbrug – og jeg er mere på, at vi får fokus på sæsonvarer og at købe mere lokalt af de friske varer.

God, gammeldags bedstemoromtanke. Det er mit bedste råd til at få en mere økologisk livsstil. Kan jeg dyrke noget i egen have? Kan jeg reducere mit madspild? Jeg så for nylig lister over, hvad det bliver solgt i have- og byggecentre, og helt i top er jord i plastposer. Hvad sker det for det? Du kan da så nemt lave dine egen jord – for eksempel pottemuld – ved at kompostere dine madrester og øvrige organiske affald i din egen haven eller på altanen.

Dan Jørgensen

Klima-, energi- og forsyningsminister

Foto: Ulrik Jantzen

Styrken ved Ø-mærket er, hvor bredt kendt det er – og hvor høj troværdighed det har. Der er en høj tiltro til de danske myndigheder, og når myndighederne siger: Vi kan stå inde for det her produkt, så giver det sikkerhed for forbrugeren. Når jeg taler som almindelig forbruger, så betyder den høje dyrevelfærd i den økologiske produktion utroligt meget for mig. Spørger du forbrugerne, vil der sikkert være meget stor forskel på, hvad der er det afgørende for dem – og det stærke ved den økologiske produktionsform er, at den både er god for naturen, miljøet, sundheden og dyrene.

Økologerne står så stærkt, som de gør i Danmark, fordi der altid har været en meget ambitiøs tilgang til hele tiden at blive bedre. Både fra min tid som fødevareminister og i mit nuværende virke som klimaminister kan jeg sige, at når man kommer og siger: Her har I altså et problem – skal vi ikke løse det? Så bliver man altid mødt af et: Jo, det skal vi!

Jeg er stolt af, at Danmark er et foregangsland på økologien, og at Ø-mærket er et symbol på det. Ugen efter jeg blev fødevareminister i 2013 skulle jeg til Bruxelles og kæmpe for mærkets overlevelse. Der var et forslag om at erstatte de nationale øko-mærker med det europæiske, så man kun måtte bruge det europæiske. Det lykkedes heldigvis at vinde den kamp.

Om en vare er konventionel eller økologisk er der ikke den store forskel på, når man ser isoleret på klimaspørgsmålet. Det er der ret god konsensus om. Skærer man lidt ned på kød, kan man gøre helt utrolig meget for klimaet. Sammen med fødevareministeriet har vi lavet kampagnen Madglade Klimatips med råd om, hvad forbrugerne kan gøre – tjek klimatips.dk. Jeg skrev en bog i 2009, hvor ét råd var, at vi skulle overveje en kødfri dag om ugen. Det var ret provokerende på det tidspunkt. Det er det jo slet ikke i dag. Det har rigtig mange familier indført, og vi ser det også hos virksomheders kantiner. Der er kommet en langt større vilje til at gøre noget.

Adam Aamann

Kok, tv-vært og restaurantejer – bl.a. Aamanns samt Aamann 19-21

Foto: Columbus Leth

Alle mine mejeriprodukter har Ø-mærke. Først og fremmest på grund af dyrevelfærden ved at dyrene kommer på græs – og så den gode smag. Det er tydeligt for mig, at økologiske mejeriprodukter er levende råvarer, hvor farven, teksturen og fedtindholdet ændrer sig med sæsonen. Ligesom i mine restauranter er økologiprocent i mit eget køkken på cirka 75 – jeg er ikke fanatisk og går først og fremmest efter velsmagende produkter.

De dyr, jeg gerne vil spise, skal have spist noget, jeg selv vil spise. Det gælder i særlig grad ved indmad. Som vært i DRs Madmagasinet har jeg aktivt efterspurgt økologisk leverpostej. Leveren er et organ, der filtrerer alt det, grisen fodres med. Også medicinen. Og i den økologiske produktion bruges der langt mindre medicin.

Skal vi skabe et mere ansvarligt forbrug handler det for eksempel om at nedbringe forbruget af kød. Da jeg lavede Madmagasinet, åbnede jeg rigtig mange køleskabe hjemme hos danskerne: Aftensmåltider handler typisk om at vælge et stykke kød og sætte det sammen med kartofler, pasta eller ris. Det kan være svært at lave grøn mad, hvis du ikke har forkundskaben med dig – og derfor falder mange tilbage til ”kød med tilbehør”. Det er som at sætte sig ved at klaver og kun kunne spille to akkorder.

Madkundskab skal ind som et skolefag i langt højere grad end i dag. Det er min kæphest. Hvad med at give de ældre folkeskolelever to måneder i et køkken, hvor de skal lave mad til skolen? Bunker af kokke vil elske at undervise dem. Bandt man det op på, hvordan råvarerne bliver dyrket, på hele køkkenhavedelen med økologiske skolehaver og så videre, kunne vi virkelig vinde noget af al den viden, der er gået tabt gennem årtier, tilbage – og få nogle unge, der er langt mere kritiske over for madindustrien. 

Selina Juul

Stifter af bevægelsen Stop Spild Af Mad

Foto: Josephine Amalie Moldow

Når vi køber gode, økologiske råvarer, smider vi også færre madrester ud. Det ved vi fra flere undersøgelser, og det hænger blandt andet sammen med, at varerne er dyrere. I de her år rykker de professionelle storkøkkener helt vildt på økologien med god hjælp fra Økologisk Landsforening. Når det ene storkøkken efter det andet vinder en pris, er det ofte fordi, de har reduceret madspildet og på den måde fået plads til mere økologi. Vel at mærke inden for det samme budget. Det er en rigtig tankevækkende trend. Når folk bevidst mindsker madspildet, tænker de mere på bæredygtighed. Måske tænker de på emballage og tager stofposen med i supermarkedet frem for at købe en plasticpose. De opdager ofte også, at de har råd til at købe flere økologiske varer. Med andre ord kan stop-madspildsbølgen være med til at øge det økologiske forbrug.

Jeg køber altid æg med Ø-mærke på grund af dyrevelfærden, og i det hele taget forsøger jeg at købe frugt og grønt økologisk. Derhjemme koger vi altid fond af blandt andet løgskaller, gulerodstoppe og broccolistokke, og så skal grøntsagerne altså helst ikke være sprøjtede. Det, at man ikke bruger sprøjtemidler, er et godt eksempel på den omtanke, der er i den økologiske produktion. At behandle mad med respekt handler om at respektere naturen, dyrene, landmanden og hele den gigantiske proces, som går forud for, at vi kan få mad på bordet.