INGREDIENSER
TIL 6 PERSONER
Kage 4 blade øko husblas 1 dl koncentreret øko hyldeblomstsaft Reven skal fra 1 øko citron Korn fra 1 øko vaniljestang 2-3 spsk lys øko sirup 2 dl øko piskefløde 200 g øko creme fraiche, 38% |
Bund 125 g øko mandler 125 g øko cashewnødder 10 bløde øko dadler, uden sten 4 spsk øko kokosolie, smeltet
Pynt Friske øko bær
|
ØKOLOGISK
Moussekage med hyldeblomst
Blend alle ingredienserne til bunden i en foodprocessor – bunden må gerne være en smule grov og klistret. Pres blandingen godt ned i en springform (18 cm) beklædt med film. Stil bunden på køl.
Læg husblassen i koldt vand i ca. 10 minutter. Kom hyldeblomstsaft, citronskal, vaniljekorn og sirup i en lille gryde og giv det et opkog. Vrid den udblødte husblas fri for vand og smelt den i hyldeblomstsaften – lad det køle en smule af.
Pisk fløden til skum og vend creme fraichen i – hæld til sidst hyldeblomstblandingen
i cremen og vend det forsigtigt sammen. Hæld cremen over bunden og stil kagen på køl i nogle timer eller natten over indtil cremen har sat sig. Kagen kan også stilles i fryseren og tages ud ca. 30 minutter inden servering.
Pynt kagen med masser af friske bær inden servering.
Vidste du at...
Økologiske mejeriprodukter ikke er sminkede med kunstige aromaer og farvestoffer. Når du vælger økologisk, siger du farvel til 330 e-numre ud af i alt 379 tilladte.